Mallorca.dk
  • Områder
  • Seværdigheder
  • Booking
  • Guides
  • Info
  • Aflyst fly? – klik her
Badeland Mallorca

Badelande på Mallorca

Forside » Seværdigheder » Badelande på Mallorca

Mallorca er et sandt ferieparadis for familier, der ønsker at slappe af på stranden og nyde de hyggelige byer. Vil du også have et adrenalinkick? Og er du en rigtig vandhund? Så må du besøge et af Mallorcas mange badelande, der byder på vandaktiviteter for både store og små.

For at hjælpe dig med at vælge din destination har Mallorca.dk her på siden samlet en liste over 5 af de bedste vandlande på Mallorca. Dyk ned i guiden, og saml mod til turen ned ad de mange vandrutsjebaner.

1. Aqualand El Arenal

Aqualand El Arenal er Mallorcas største badeland. Det er beliggende cirka 15 kilometer øst for Palma, og du kan tage bussen lige til hovedindgangen. Så snart du har betalt entré, er alle aktiviteter gratis, og du kan boltre dig i timevis i dette sjove vandland på Mallorca.

Aqualand El Arenal byder nemlig på intet mindre end 16 forskellige pools og næsten 20 vilde vandrutsjebaner. Prøv for eksempel at rutsje om kap i Crazy Race, eller få et adrenalinkick i gummiringene i den vilde halfpipe. Hvis du altså tør.

Rejser du med små børn, har badelandet selvfølgelig også et børnebassin med sjove aktiviteter for selv de mindste. Aqualand El Arenal er nemlig det perfekte badeland for hele familien – og er du ikke den største vandhund, kan du også hoppe på trampolin eller give den gas på den sjove gokartbane.

2. Western Water Park

Er du glad for cowboys og det vilde vesten? Så må du besøge Western Water Park. Det flotte badeland på Mallorca er nemlig opbygget med cowboytema og byder på både hurtige vandrutsjebaner og cowboy-shows med vilde udspring. Der er derfor underholdning for hele familien og også et lille legeland for de mindste.

Western Water Park er beliggende tæt ved Palmanova cirka 15 kilometer sydøst for Palma, og alle aktiviteter er gratis med indgangsbilletten.

3. Hidropark

Befinder du dig i Alcúdia på Mallorca, er Hidropark en oplagt destination. Hidropark er ikke det største badeland på Mallorca, men du og familien kan sagtens få mange timer til at gå i de sjove vandrutsjebaner og bassiner.

Rejser du med små børn, kan de hygge sig i deres helt eget mini-vandland med sjove figurer og børnevenlige rutsjebaner. Men Hidropark har naturligvis også vilde aktiviteter for rigtige vandhunde. Prøv for eksempel det store bølgebassin, eller mærk adrenalinkicket i den hurtige spiral-tunnel.

Som i de øvrige badelande på Mallorca er alle vandrutsjebanerne gratis, så snart entréen er betalt.

4. La Reserva

Badelandet La Reserva er beliggende østligt på Mallorca, nemlig i Sa Coma ikke langt fra Cala Millor. Det er opbygget i afrikansk stil og hører under de populære Protur-resorter. Bor du et andet sted, er entréen en smule dyrere, men til gengæld kan du boltre dig i både vandrutsjebaner, jacuzzi og en all inclusive-buffet hele dagen. 

Besøger du La Reserva badelandet på Mallorca, går du altså ikke sulten hjem, og du kommer helt sikkert heller ikke til at mangle sjove vandaktiviteter.

5. Wave House

Er du en rigtig surfer, eller vil du se, om disciplinen er noget for dig? Så må du besøge Wave House i Magaluf. Bemærk blot, at Wave House er ikke et badeland i traditionel forstand. Her er nemlig ingen vandrutsjebaner, men til gengæld er den perfekte bølge altid klar. Hop bare på surfboardet, og test dine evner.

Wave House har også en fantastisk placering lige ved strandpromenaden i Magaluf, og savner du vandrutsjebaner eller det vilde vest, er Western Water Park ikke mere end 4 kilometer væk.

Rigtig god fornøjelse i de flotte badelande på Mallorca.


Hidropark Alcudia

HidroPark vandland i Alcudia

Indhold

  • 1. Aqualand El Arenal
  • 2. Western Water Park
  • 3. Hidropark
  • 4. La Reserva
  • 5. Wave House


Kontakt

  • kontakt@mallorca.dk

Nyttige links

  • Hoteller på Mallorca
  • Shopping på Mallorca
  • Transport på Mallorca
  • Natteliv på Mallorca
  • Kort over Mallorca
  • Kør-selv på Mallorca

Destinationer

  • Alcudia
  • Andratx
  • Cala d’Or
  • Cala Millor
  • Magaluf
  • Palma de Mallorca

Booking

  • Billeje på Mallorca
  • Flybilletter til Mallorca
  • Billige rejser til Mallorca
  • Afbudsrejser til Mallorca
  • Fly fra Billund til Mallorca
  • Fly fra Aalborg til Mallorca
  • Fly fra Hamborg til Mallorca
  • Fly fra København til Mallorca
Copyright 2019 - Cooperante ApS - Alle rettigheder forbeholdes.