Mallorca.dk
  • Områder
  • Seværdigheder
  • Booking
  • Guides
  • Info
  • Aflyst fly? – klik her
Dykning mallorca

Dykning på Mallorca

Forside » Seværdigheder » Dykning på Mallorca

Mallorcas placering midt i Middelhavet gør den spanske ferieø særdeles velegnet til dykning på alle niveauer. Her kan du opleve farverige fisk i alle afskygninger, og hvis du er heldig også en rødhaj, en blæksprutte eller måske en barracuda.

Mallorca.dk guider dig her til den bedste dykning på Mallorca, så du kan planlægge din rejse og opleve den store verden under havets overflade.

 

Bedste dykning på Mallorca

Mallorcas østkysten har længe været populær blandt dykkere på alle niveauer. Her kan du stille og roligt prøve dig frem eller udfordre dig selv i de mange grotter, som øen er kendt for. Du kan også dykke i grotter på Mallorcas sydkyst, og specielt i sommerhalvåret er vandet glasklart.

Det er også i sommerhalvåret, du vil opleve de bedste temperaturer på Mallorca, og alle de store dykkercentre holder åbent.

 

Dykkercentre på Mallorca

Hvor end du befinder dig på Mallorcas kyster, vil der med garanti være et eller flere dykkercentre i nærheden. Har du et internationalt dykkercertifikat, kan du her leje udstyr og hurtigt være klar til dykning i det azurblå Middelhav – med eller uden guide.

Er du ny inden for disciplinen, eller rejser du med børn, som er nybegyndere, kan du også starte med et grundigt dykkerkursus på et af de velrenommerede dykkercentre. Her lærer du helt fra bunden, hvad dykning er, og du bliver godt rustet til din dykning på Mallorca. Centrene stiller alt udstyr til rådighed, så alt, du skal bruge, er din eventyrlyst og vilje til at lære.

 

Start med et prøvedyk

Er du ikke helt sikker på, om dykning er noget for dig, kan du også starte med at prøvedyk på Mallorca. Mange dykkercentre tilbyder et billigt prøvedyk, hvor du på kort tid kan danne dig et indtryk af disciplinen og følelsen af at være under vand.

Bliver du grebet af det, kan du fortsætte på et dykkerkursus, og hvis ikke, er der ingen skam i at prøve noget andet.

 

Snorkling på Mallorca

Dykning på Mallorca er skønt, men den spanske ferieø er også et sandt paradis for gæster, der ønsker at snorkle. Det er nemlig ikke nødvendigt at dykke langt for at opleve det rige dyreliv, som Middelhavet byder på.

Tag blot dykkerbriller og snorklen på, og svøm på eventyr langs de gyldne kyster. Har du ikke dit eget udstyr, kan du leje det på Mallorcas dykkercentre eller købe det billigt overalt på øen. 

Indhold

  • Bedste dykning på Mallorca
  • Dykkercentre på Mallorca
  • Start med et prøvedyk
  • Snorkling på Mallorca


Kontakt

  • kontakt@mallorca.dk

Nyttige links

  • Hoteller på Mallorca
  • Shopping på Mallorca
  • Transport på Mallorca
  • Natteliv på Mallorca
  • Kort over Mallorca
  • Kør-selv på Mallorca

Destinationer

  • Alcudia
  • Andratx
  • Cala d’Or
  • Cala Millor
  • Magaluf
  • Palma de Mallorca

Booking

  • Billeje på Mallorca
  • Flybilletter til Mallorca
  • Billige rejser til Mallorca
  • Afbudsrejser til Mallorca
  • Fly fra Billund til Mallorca
  • Fly fra Aalborg til Mallorca
  • Fly fra Hamborg til Mallorca
  • Fly fra København til Mallorca
Copyright 2019 - Cooperante ApS - Alle rettigheder forbeholdes.