Mallorca.dk
  • Områder
  • Seværdigheder
  • Booking
  • Guides
  • Info
  • Aflyst fly? – klik her

Sightseeing i Palma på hjul

Forside » Seværdigheder » Sightseeing i Palma på hjul

Der er mange måder, du kan opleve Palma på. Her er en guide til sightseeing i Palma med bus, på cykel og på segway – så når du vidt omkring, uden at du behøver anstrenge dig.

Køb billetten hjemmefra og spar tid

Palma sightseeing i bus

Overblik over Palma får du bedst på en tur med bus, enten den traditionelle sightseeing-bus, hvor du undervejs får en masse at vide om Palmas seværdigheder gennem et par høretelefoner. Hop-on-hop off-bussen stopper 16 steder, alle ved store seværdigheder, og du kan stå af og på hele dagen, lige så tit du vil, når først billetten er betalt.

Plusserne ved sight ved sightseeing med hop-on-hop off-bussen er, at du får masser af information undervejs, og selvfølgelig at du kan hoppe af (og på igen), når der er noget, du vil se nærmere på. Et minus kan være prisen, som svarer til 100 kr. (12,50 €).

Palma set fra cykelsadlen

Palma er ikke bygget til at køre ræs i, men derfor kan det godt lade sig gøre at komme rundt på cykel. Du kan købe dig til sightseeing Palma på cykel, eller du kan vælge at trille rundt på egen hånd. Med et kort ved hånden finder du let vej, og skulle du komme på afveje inde i de smalle gader og gyder i det gamle centrum, så pyt. Du fortsætter bare, indtil du finder en gade, du kan genkende på kortet, eller hvor du har været før. Større er Palma trods alt ikke.

Nok går det op og ned, men der er ingen svære bakker i byen – det gælder bare om at holde tungen lige i munden og passe på fodgængerne, for biler er der ikke mange i det inderste centrum. Langs havnen er der en dejlig lang cykelpromenade, hvor du kan få lidt mere luft under vingerne og nyde lyset, når solen leger i vandet og det skinnende stål på kæmpeyachterne i marinaen.

Plusser ved sightseeing på cykel er, at det er en aktiv og sjov måde at opleve byen på, du bestemmer selv tempoet og ruterne og kan stoppe op og tage fotos, når det passer dig.

Sightseeing Palma på Segway

Stå op, læn dig frem og kør. Det er ikke så svært, når man først får det lært, og det gør man hurtigt. Efter nogle få instruktioner er du klar til at køre rundt i byen på en segway, og du kommer overraskende hurtigt frem. Med segway’en kan du bevæge dig så ind i de smalle gyder, hvor du ikke kan komme på byrundvisningen med bus og måske ikke er kry nok til at køre rundt i på cykel.

Plusserne ved sightseeing på segway er, at du kommer hurtigt rundt, og det er let at komme rundt selv i de smalleste gyder. Minusser kan være, at det er lidt besværligt at stå af for f.eks. at tage et foto, da du er nødt til at finde et sted, hvor segway’en kan stilles uden at løbe løbsk.



Kontakt

  • kontakt@mallorca.dk

Nyttige links

  • Hoteller på Mallorca
  • Shopping på Mallorca
  • Transport på Mallorca
  • Natteliv på Mallorca
  • Kort over Mallorca
  • Kør-selv på Mallorca

Destinationer

  • Alcudia
  • Andratx
  • Cala d’Or
  • Cala Millor
  • Magaluf
  • Palma de Mallorca

Booking

  • Billeje på Mallorca
  • Flybilletter til Mallorca
  • Billige rejser til Mallorca
  • Afbudsrejser til Mallorca
  • Fly fra Billund til Mallorca
  • Fly fra Aalborg til Mallorca
  • Fly fra Hamborg til Mallorca
  • Fly fra København til Mallorca
Copyright 2019 - Cooperante ApS - Alle rettigheder forbeholdes.